mandag den 17. februar 2014

TRPA1 som sensor for ilt – kan det have betydning for ME?

Jeg har rejst spørgsmålet om en dysregulering af receptoren TRPA1 er del af ætiologien bag ME. Og i min sidste blogpost gættede jeg på mulige mekanismer.

Der er endnu en god grund til at mistænke TRPA1 for at være en medspiller i ME. Post exertional malaise (PEM) og iltoptagelse i ME er kerneområder, der undersøges og diskuteres i sygdommen. Og TRPA1 kan også agere som ilt sensor og advarer om for meget og for lidt ilt (hyperoxia og hypoxia).

Peter Zygmont har skrevet en fremragende lille artikel om emnet, Channels: A TR(i)P in the air

Ikke alene gennemgås det, hvordan TRPA1 aktiveres både af hyperoxia og hypoxia, men han nævner også receptorens relevans for bl. a. migræne, irritable bowel disease (IBS), blære hyperaktivitet og fibromyalgi.

Mange af de sygdomme, som jeg nævner på min blog og som jeg sætter i forbindelse med TRPA1, kaldes i Danmark også for funktionelle lidelser. Det kan undre mig, at i et land som Danmark, hvor der anvendes to-cifrede millionbeløb på forskning i funktionelle lidelser, at jeg slet ikke kan finde noget om TRPA1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.